Hvad SEO betyder... og hvad det betyder for dig

Bogstaverne SEO er en forkortelse for ‘Search Engine Optimization’. På dansk er det: ‘Søgemaskineoptimering’, der også ofte forkortes til ‘søgeoptimering‘ eller ‘Google-optimering‘.
SEO er altså en betegnelse for alt det du kan gøre i din virksomhed for at blive mere synlig i søgemaskinernes organiske (ubetalte) søgeresultater.

Men vi skal lige have noget på plads:

SEO er ikke kun det der foregår på din egen hjemmeside eller webshop.

Og det er faktisk ikke alle SEO-eksperter der arbejder med alle områder af SEO, det vil sige den SEO der foregår uden om din egen hjemmeside.

Den kaldes for Offsite SEO og den kommer vi ind på længere nede, don’t worry.

Er SEO interessant for min virksomhed?

Kort sagt: ja. Det er det.

Hvorfor det?

Fordi: Google hersker over internettet og det er ikke en dårlig ting. Men vi bliver nødt til at kende noget til deres regler for at kunne spille med og derved høste alle fordelene af deres herredømme.

Engang (faktisk ikke så mange år tilbage) var det måske et stort skridt for en virksomhed at have en hjemmeside, men det step er vi lysår forbi nu.
Det anslås at der findes omkring 1 milliard hjemmesider. Så det vi bruger SEO til er at blive synlige mellem den ene milliard hjemmesider.

Knap 50% af Google-brugere klikker kun på de øverste 3 links. Så selv hvis din hjemmeside ligger på side 3 i Google ud af 2.294 sider, er det ikke sikkert at du overhovedet når din målgruppe og potentielle betalende kunder, fordi de aldrig når hen til din hjemmeside eller webshop.

Google fungerer sådan her:

Frem til fremtiden – Google er en database med en robot: Googlebot. Google benævner selv deres Googlebot som: ’spiders’. Ja, edderkopper. Hvorfor det?

Fordi de i deres opbygning og funktion minder utroligt meget om rigtige edderkopper, når de klækker.

Når jeg laver en Google-søgning på ordet ‘cykler’, løber alle de små edderkopper hos Google ud og kravler på al den data (sandsynligvis milliarder af dokumenter) der findes i deres database der er relateret til mit søgeord, cykler.

Lynhurtigt finder de frem til de dokumenter der er relateret til ‘cykler’ og derefter vurderer de – ud fra nogle kriterier vi kender som Google page ranking – hvor relevante, interessante, troværdige og autoritære de pågældende hjemmesider er.
Inden for 1 sekund har de udvalgt de hjemmesider hvor jeg højest sandsynligt vil finde det jeg leder efter (cykler), og de viser mig dem i en rangorden med topscoreren som den øverste på side 1, dér hvor der altså er størst statistisk sandsynlighed for at jeg klikker.

Meget overordnet er det sådan Google fungerer som søgemaskine, og det søgemaskineoptimering (SEO) kan hjælpe dig til er at score så højt som muligt i Googles page ranking sådan så din webshop eller hjemmeside er den der bliver vist før en masse andre hjemmesider.

Det giver sig selv at det har så meget at sige for din bundlinje.

Før vi ser hvad SEO kan betyde for din egen hjemmeside kommer vi lige til at uddybe hvad det er for en førnævnt SEO der foregår uden for din hjemmeside.

Stay tuned:

Offsite SEO

Den her del er teknisk og det er godt, for vi kommer ikke udenom den for at lave komplet og succesfuld SEO.

Her kommer nogle af de basale områder du må have styr på bag kulisserne.
Om du allerede har en hjemmeside eller er ved at få én kan du gennemgå disse punkter og sikre dig at de er i orden:

Din hosting

Med al den data der skal ses igennem af edderkopperne når de skal indeksere og ranke din hjemmeside, er der ikke tid til at have den billigeste og langsommeste server. Hvis ikke din side loader på under 4 sekunder er du ude af spillet.
Det er ikke her du ønsker at spare, for det kan på ingen måde betale sig hvis det betyder at ingen nogensinde kommer ind på din hjemmeside.

Få en god server, det kan godt betale sig! Det er en lille skilling du skal have op af lommen i forhold til hvor meget hosting betyder for din hjemmesides ranking på Google.

Din HTML

HTML er dit sprog når du søgemaskineoptimerer.

To do:

1) tjek kildekoden. Hvis du ser ordet “noindex” betyder det at Googles edderkopper ikke må ‘kravle’ på din side og så er alt det andet jo spildt.

2) det er også vigtigt at tjekke /robots.txt på din side for at være sikker på at edderkopperne må få adgang til og kravle på din side.

Din struktur

Brug Structured Data ved hjælp af et program der hedder schema.org og som ved hjælp af tekstbaseret data gør det mere overskueligt for søgemaskinen at se hvad du har på din hjemmeside. Det er teknisk og det er smaddervigtigt.

Din hjemmesides mobilvenlighed

Takket være teknologiens store fremskridt blev det offentliggjort i april 2015 at mobilvenlighed nu var blevet en af de faktorer Googles pageranking tog med i betragtning. Det skete selvfølgelig i takt med at flere og flere hjemmesider i dag bliver tilgået direkte fra smartphones og ikke længere udelukkende fra computere.

Hvis du først skal til at lave din hjemmeside kan du sørge for at den fødes mobilvenlig. Hyr for eksempel en front end-udvikler der kan hjælpe dig med at gøre HTML og CSS på din side mere mobilenhedsvenlig.

Dine profiler på sociale medier

Google vurderer din ægthed som en seriøs virksomhed og når de kan se at du ‘lever’ andre steder end bare på din hjemmeside vil det også være til din fordel.
Det er ikke her du skal satse alt og det hele, men vær alligevel opmærksom og aktiv på dette punkt også.

Se det som en måde at vise din målgruppe at du er tilgængelig for dem dér hvor de er, og at du er klar til at interagere med dem.

Noget andet der også er sindssygt vigtigt er:

Links

Links er nemlig ikke kun interne links, dem der linker rundt til dine egne undersider på din hjemmeside.

De er gode fordi de guider dine besøgende rundt og får dem til at blive på din hjemmeside i længere tid. Win.

Google-edderkopperne aflæser nemlig i deres pageranking den interaktion du har med andre hjemmesider på internettet og den de har med dig. Både din og deres troværdighed og autoritet bliver vurderet når din hjemmeside får en ranking hos Google. Det er altså rigtig vigtigt at du har styr på hvor din side linker hen; de links der linker andre steder hen hedder eksterne links.

Den tredje type link der kommer til at betyde rigtig meget for din side er backlinks.

Det er links der kommer fra sider der linker back (altså, tilbage) til din hjemmeside.

Når Google-edderkopperne skal ranke din side og give den en velfortjent plads i en Google-søgning, kigger de også på hvor mange anbefalinger du har. Hvem og hvor mange er dine ambassadører?

Det er i virkeligheden en teknologisk nyfortolkning af klassikeren: mund-til-mund-princippet. Hvem taler alle de andre om? Hvem siger de andre er den flotteste? Hvem synes de andre er den bedste? Og hvem hepper de andre på?

Hvis der er flere der taler om dig er der større sandsynlighed for at andre vil få øjnene op for dig, for deres netværk ser dig også via de links der linker fra andres hjemmesider og hen til din.

Så hvad er det SEO kan betyde for mig?

Det SEO kan betyde for dig at du i sidste ende virkelig kan se det på din bundlinje. Det er jo endemålet.

Derudover gør god SEO dig også langt mere synlig for Google, for internetbrugere, for dit lokalområde. You name it.

Det kan betyde større, mere interessante ordrer i din webshop eller langt større eksponering af din blog. Nye partnerskaber kan måske indgås fordi du pludselig er til at få øje på; og det i sig selv skaber troværdighed.

En mere synlig del af SEO, den du måske hovedsageligt forbinder med søgemaskineoptimering er:

Onsite SEO

Endelig er vi kommet til det. Det handler om den SEO der er på din egen hjemmeside og ikke alle de ting der omgiver den på internettet, som vi var inde på tidligere under afsnittet om Offsite SEO.

Det er blandt andet Content Marketing, altså markedsføring af det indhold du har på din hjemmeside.

Hvilket noget indhold er det?

Jo altså, dét alle ser. Tekst og billeder for eksempel.
I denne sammenhæng handler det ‘bare’ om at du kreerer indhold på din hjemmeside der er interessant for din målgruppe og kan konvertere dem til kunder. De konverteres for eksempel til kunder når de

1) kommer ind på din hjemmeside først fordi du har lavet awesome offsite SEO og
2) synes at dine tekster og billeder er informative, interessante og overskuelige. Sådan så de tør at blive kunder hos dig.

Google-edderkopperne er ude på at give dem der laver en Google-søgning den bedst mulige information og den finder den jo i de tekster du har liggende på din hjemmeside. Du kan for eksempel tage udgangspunkt i at besvare folks generelle spørgsmål til dit produkt i dine forklarende tekster.

Du kan også se det som et 30 minutters kundemøde hvor de bare lytter til dig der fremholder en fyldestgørende og levende præsentation hvori du overbeviser dem om hvilke kvaliteter lige netop du har, der gør at de skal vælge at handle hos dig og ikke hos din konkurrent der måske udbyder præcis samme service som dig.

Når du har lavet nogle super lækre og gerne lange (men altid inddelt i undersider) tekster, er det også mega vigtigt at du har styr på dine title tags og metabeskrivelser. De fungerer som en slags førstehåndsindtryk af siden for Google-edderkopperne og de må nødvendigvis være i orden.

Billeder 

Tro det eller ej, Google-edderkopperne kravler også på de billeder du har på din hjemmeside. Faktisk kan gode billeder med korrekte billedetekster også være en vej til en topplacering hos Google.

Det kræver at dine billeder er i god kvalitet, at de tydeligt viser dit produkt og ikke mindst at de har et retvisende navn der giver mening – altså kald billedet dét det viser og sørg for at det ikke hedder ’sduihk.jpg’.

Når så også din ALT-tekst er specifik omkring produktet er du helt optimeret på dine produkter.

SEOs betydning i dag

Man kan godt sige at det er ret svært at søge efter noget uden en søgemaskine, ikke? Og vi må også erkende at fremskridtene i teknologien fortsat ligger her.

Dengang internettets første hjemmeside blev tilgængelig var der ikke mange der troede på internettets overlevelse. Det er i virkeligheden ikke meget længere end 25 år siden og fremskridtene har været enorme.

Heldigvis er det ikke sværere og mere kompliceret at være med end at hvis du er en dedikeret forretningsmand, blogger, iværksætter eller noget andet relevant, så kan du også være med i Google-ræset med en søgemaskineoptimeret hjemmeside.

Søgemaskineoptimering betyder for dig at du er med på beatet dér hvor det faktisk betyder noget – ikke som en forbipasserende dille, men som et grundlag for din videre markedsføring og drift af din forretning.

Google kan være en kæmpe hjælpende hånd når vi kender reglerne og spiller efter dem, for de kan eksponere din virksomhed til personer du ellers aldrig selv ville have kunnet nå ud til; det er vel i virkeligheden dét der er internettets største force.

SEO kan virkelig betyde noget for dig og din forretning – skabe ny forretning, nye salg og højere tal på bundlinjen.

Der er mange flere facts og faktorer at tage med i betragtning end dem der er givet i denne lille guide, men du vil helt sikkert ikke fortryde enten selv at tage hul på optimeringen eller betale dig fra at gøre det.

Anno 2018 er det jo ikke længere et spørgsmål om internettet overlever men om hvor stort det bliver.

Se ikke SEO som et nødvendigt onde men som en manual til hvordan du kan komme derop hvor det er sjovt – hvordan du kan få det der engang svarede til det mest centrale butikslokale med de store vinduespartier lige midt i hovedgaden.

Det er dét en førsteplacering på Google svarer til i dag – og du når endda ud til langt flere mennesker.

Tak fordi du læste med og god fornøjelse med din videre søgemaskineoptimering!

Summary
Hvad er SEO? Få 45 tips til SEO [Anno 2017]
Article Name
Hvad er SEO? Få 45 tips til SEO [Anno 2017]
Description
Få den ultimative guide til SEO. Her får du en komplet forståelse af hvad SEO er.
Author
Publisher Name
Klikko ApS
Publisher Logo